Wiggers indslag:

Ja, jeg må jo erkende, at jeg har haft nogle afstikkere uden familien og at de har været af meget faglig karakter.
Det ene var, at Charles (vagten) fortalte, at han bor ved siden af et bageri, så det ville jeg gerne se. Det andet var, at jeg skulle se den tekniske skole her i byen, som vi bl.a. har samlet ind til via containeren.
Jeg har set det hele, men mangler stadig at få taget nogle billeder, for det skal jeg have med hjem, begge steder var noget for opleveren.

Bageri
Eller bageri og bageri.
Det var en gang pinde med tag over, som kunne holde regnen ude og som mindede mig en del om de huler jeg lavede, da jeg var 10 år, bare en del større. Det var så ca. 8-10 personers arbejdsplads, det meste af pladsen var et stort ildsted bygget, som en kasse med to store huller i, som var til at fyre i. Det er faktisk et komfur, hvor de har pladerne liggende på blussene.
Der var en mand i gang med at ælte og det er en helt historie for sig selv: det foregik på en træstub med en stor jernstang, som han stod og hamrede ned i dejen. Jeg spurgte til, om de ikke æltede med hænderne og svaret var, at det var for hårdt! Den tænker jeg stadig lidt over…
De lavede en såkaldt sød kage, som ligner lidt en berliner og som bliver kogt, som en berliner (men der stopper ligheden så også) og noget hvidt flutes lignende brød.
Brødet smager fint.

Teknisk skole
Jeg takker endnu en gang for, at jeg er blevet uddannet i Danmark
På denne skole uddanner de murere, maskinskrivere, tømrere, møbellavere (og der er kun træsiden vi her snakker om), computer (og det fik jeg ikke noget ud af, men tror det var at bruge de ting, der nu ligger i Microsoft Office pakken).
Den store inspektør, der lige brugte to timer på at vise mig rundt, snakkede en del; her havde jeg sgu’ fundet min overmand. Men det skal dertil siges, at han snakkede en del om deres problem med strøm. Tidligere var strømmen kommet fra en gammel lastbilsmotor (med hvad der til hører, for at kunne lave strøm), som de havde fået fra Danmark. Den var desværre gået i stykker, så der stod en generator ude på pladsen og larmede. De havde også et solfangeranlæg, men det var også gået ned. Det er lidt med ting hernede, at hvis de virker er det godt, men går de først i stykker, er de helt færdige, da der ikke er mange der kan lave dem igen…
Det var sjovt at sidde på inspektørens kontor (som gæst) og senere drikke kaffe på lærerværelset, som er en Banda (en slags åben tukul) midt på deres grund.

Tømrerafdelingen
Der stod en del maskiner, men da der ikke var nogen strøm, blev der høvlet og savet med håndkraft og her skal vi lige tænke på, at det træ, de bruger er mahogni og teak, så det må være hårdt arbejde. Jeg så en del studerende, både nogle der var udlært og et par der manglede et år og det var ikke helt fint arbejde de lavede. Der manglede en del på finesse fronten og det kommer nok ikke af sig selv.

Murerafdelingen
Der gik nogle drenge i deres sommerferie og byggede. De var ét års studerende, som var betalt af en kristen organisation. Der var en, der virkelig havde flair for jobbet som murer, men jeg så også noget, der lignede at det var smidt op med en skovl på 10 meters afstand. Puha, hvor grimt.
Ellers var der en, der virkelig var på med akkuratessen: Han havde lagt to lag sten og havde gang i et vaterpas på over en meter, for at se om det var i vater! Det var en lille mur på ca. 150cm. Og det tog sin tid: jeg var i området i ca. en halv time og han var stadig ikke helt færdig med at kikke på de to lag sten, da jeg kom fordi anden gang! Tænke, tænke…
Jeg har dog siden været der igen og kan afsløre, at han er blevet færdig med sit murstykke! Og det er pænt.

Møbellaver
Ja, akkuratessen manglede også her.
Der var samlinger, der var fyldt ud med lim og det var pænt store og klodsede møbler de var i gang med at lave. I møblerne kom der så et par stykker med skumgummi og derpå noget stof og det ser ikke ud, som det ville i Danmark. Der var lavet pæne hjørner på nogle af dem og så var alt andet skævt, mønstre var ikke noget man overholdt og der var ikke noget med at lave puder med bund i; så hellere en stor klump stof i hjørnerne. Jeg har set sofaer, som sikkert er pæne og lækre her, men med mine sarte designerøjne er noget bras. Selve møblet er lavet på en helt ok måde, men det er noget lorteskum de bruger og stoffet er pissegrimt. Det er som om, at des større og mere fluffy, det kan blive, des smartere er det.

Jeg tager billeder med hjem til de interesserede, det er lidt af et syn!

Mamma

Sidste up-date inden jul og nytår.

Så kom dagen før dagen og alle de spændte børn er ved at springe i luften verden over (eller i hvert fald i den del af verden, hvor man fejre julen den 24.) af bar iver… og Wigger er også!
Tak for alle jeres hilsner her på bloggen og på mailen. Vi har nydt meget at være i kontakt med jer på vores tur rundt i Uganda.

I eftermiddag skal vi til Aura og hente Rikke og Uri, som vi skal holde jul sammen med. De kommer med bussen fra Kampala. Vi skal hygge os, lillejule og lægge de sidste planer for morgendagens strabadser.
Susan kommer forbi og gør noget ved afdøde Marys legeme, så vi kan nyde det au vin eller noget i den stil i morgen aften! Det lader vi hende om, for Dorthe siger hun kan trylle med en gryde og en steg.
Vi skal også have pakket tøj og sager, så vi ikke behøver at bruge hele mandagen på det. Vi har købt souvenirs her i Koboko, som bl.a. tæller en hel del Kitenge (stof) og lidt andet forskelligt. Man har vel støttet den lokale handelsstandsforening!

I morgen skal vi starte dagen med at bestige Tikaliri, et lille bjerg, der ligger hvor Simon bor og hvor vi har været ude tidligere. Rikke og Uri ville gerne med og vi tænker, at det kan grundlægge en god sult, som vi jo får brug for.
Wiggers fødselsdag skal fejres på behørig vis og vi har købt gaver til ham på det lokale marked, så han får en masse flotte og meget brugbare ting (Not!) og løftet om en rigtig gave, når vi kommer hjem!
Vi skal også ned på børnehjemmet med 6 kyllinger og en ged (som for resten ikke hedder Mette, informerer Mads mig om, men der imod Sebastian, skønt det er en hun… så du må finde et andet børnehjem at ofre dig for Mette! Men mon ikke du godt kan det, ét i Etiopien, f.eks.?! ;o))

Aftenmenuen består således af lammekølle og Mary (spændende om drengene vil smage?!), med div. tilbehør af mere eller mindre julet art.
Vi skal sidde på terrassen, som allerede nu er pyntet op til narrestreger med det fæleste glimmer-flitterstads vi kunne finde i Arua i sidste weekend. Vi debatterer endnu, om vi skal have et træ. Dorthe mener, at vi evt. kan grave en af hækplanterne op (det er vist Tuja) og bruge den!
Det må vi se på til den tid (der er jo længe, længe til).

Mandag er jo juledag hernede i Uganda og alt er derfor lukket.
Vi skal dase og fordrive dagen med hygge og spil osv., … nåh, ja. Vi skal vel også spise lidt.
Det handler meget om at få tømt køleskabet inden vi skal videre på ferie tirsdag, for Dorthe slukker for gassen, når hun er væk herfra i en mdr..
Mon ikke Wigger kan trylle noget frem af resterne, det er jo en af hans specialiteter.

Tirsdag går turen til Masindi Hotel igen. Vi er inviterede til bryllupsfest for Kajsa og Augustus (ja, de bliver drillet med deres navne!), som er nogle af Dorthes gode venner og kollegaer.
Der kommer mange mennesker til festen og også nogle børn, Hersteds fire unger, som vi har mødt i Kampala og det glæder Casper og Mads sig meget til.
Vi snupper en tur i Kinyara’s pool om dagen, ungerne glæder sig allerede helt vildt (og det gør jeg også!).

Når vi kører fra Masindi, skal vi bo ved Fort Portal i Crater lake området og derefter går turen til Queen Elisabeth National Park, hvor vi skal bo på Mweya Safari Lodge i Nytåret og ungerne skal lege i poolen og de voksne skal dase i liggestolene. Ah...
Vi må lige se, om vi skal/kan tage en ekstra nat der, for det er en lang køretur vi skal på dagen efter, som jo er den 1. 1.! Det lader vi chaufføren bestemme helt suverænt (og selvfølgelig afhængigt om der er plads til os en ekstra dag). ;o)
Vi skal længere sydpå, helt ned til grænsen til Rwanda. Vi havde faktisk talt om, om vi skulle smutte over grænsen og lade os minde om, hvor skrøbeligt livet er og hvor meget en hel verden kan lukke øjnene for det, der sker i Afrika (jeg taler selvfølgelig om massakren på Tutsierne i ’94), men er endt med at blive enige om, at folkemordsturisme nok ikke er for børn… vores er i hvert fald ikke store nok til at få skeletter og anden rædsel smidt i synet, så vi styrer os for denne gang!
Men vi skal til Kabale og Lake Bunyoni, hvor vi bl.a. kan sejle på søen i kanoer, som er udhulede træstammer og videre til Lake Mburo National Park, som er det eneste sted i landet man kan se Zebraer. Så dér snupper vi lige en safari mere inden vi vender næsen mod Kampala igen.

Vi regner med at ankomme til Kampala omkr. den 5.-6. 1. 2007. Helt sikkert mættede af endnu flere fantastiske oplevelser i dette, Afrikas hjerte eller Afrikas Have, som Uganda også bliver kaldt.

Her kan vi jo komme på nettet igen og også sende et par billeder hjem, inden vi faktisk selv kommer hjem (piv, piv) den 10. om aftenen. Det nægter vi at tænke på endnu! ;o)

Hav en rigtig god jul, samt et forrygende nytår ’06/’07.
Vi glæder os til at se jer alle i det nye år til hygge og kom-sammen.

Varme og solrige feriehilsner
Alle Wiggerne
Og hilsen fra Dorthe også!